Bookbites bogmærker

Hos Bookbites fik jeg muligheden for at udtænke og illustrere 4 nye bogmærker, som skulle fungere sammen med allerede eksisterende bogmærker og brandets univers. Bogmærkerne uddeles på messer, bruges som konkurrence præmier og er generelt meget efterspurgte! De skæve og skøre bogmærker er nemlig et stort hit hos eleverne og på skolebibliotekerne.

Med det i mente gik jeg i gang med at skitsere, og resultatet blev disse 4 designs. Det unikke ved Bookbites’ bogmærker er, at illustrationen får lov til at fylde både forside og bagside med minimal branding og derudover med en udstansning, der følger illustrationen fremfor den traditionelle firkant.